23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Millioner skal hjælpe svage grupper i job

Millioner fra satspuljen skal hjælpe handicappede, sindslidende og unge kriminalitetstruede til et job.
Advertisement

Millioner af kroner ruller fra satspuljen for at sikre beskæftigelse til nogle af samfundets handicappede og svage grupper.

Det fremgår af en aftale mellem beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og partierne bag satspuljeaftalen.

Over tre år fra 2014 bevilges 61 millioner kroner til at støtte handicappedes muligheder for at blive på arbejdsmarkedet og udvikling af nye metoder til at få flere handicappede i job.

Advertisement

92,8 millioner kroner bruges til at fremme beskæftigelsen for udsatte grupper som eksempelvis kriminalitetstruede unge og sindslidende førtidspensionister. Pengene fordeles til allerede igangsatte projekter.

Advertisement

Desuden er det afsat 30 millioner kroner over de tre år til at skaffe udviklingshæmmede, eksempelvis mennesker med autisme og hjerneskade, ind på arbejdsmarkedet.

18 millioner kroner er afsat i reserve næste år på beskæftigelsesområdet, og pengene er øremærket som bidrag til at finansiere igangsættelsen af den kommende reform på sygedagpengeområdet.

Advertisement

Hvordan pengene skal bruges på sygedagpengeområdet afklares, når forhandlingerne om reformen er afsluttet.

/ritzau/

Advertisement
Advertisement
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03